DSC05703

Mentorordning

Mentorordningen er til for unge som går i folkeskole eller på gymnasiet og som har brug for en mentor til at hjælpe med de mange valg, der skal tages, når man er ved at afslutte enten folkeskolen eller gymnasiet.

Skal man holde et sabbatår eller skal man fortsætte videre med at studere og i så fald, hvad skal man studere, når der er så mange studieretninger man kan vælge imellem?

Går du som mentee rundt og har nogle af disse spørgsmål og kunne du bruge noget sparring fra en som allerede har været igennem det præcis samme, så skriv til os og du vil få tildelt en mentor, som vil støtte og vejlede dig på bedste vis.

Mentee

Er du ved at afslutte folkeskolen eller går du allerede på en ungdomsuddannelse? Og ved du ikke, hvad du skal på grund af de mange svære valg, så er vores mentorordning lige noget for dig.

Vores mentorordning er til for at vejlede og støtte elever gennem deres skolegang og når de store valg omkring fremtidige studievalg skal tages. Mentorordningen har eksisteret siden 2010 og er kun blevet modtaget med positiv respons. Et mentorteam består af en mentor samt mentee, hvor du som mentee vil være i stand til at få støtte, vejledning og rådgivning både fagligt samt socialt af din mentor. Ordningen foregår således, at man får en personlig mentor, som selv studerer på en videregående uddannelse eller allerede er færdiguddannet.

Mentor

Kan og vil du hjælpe? Nu har du muligheden for at blive mentor!

Nogen af os har tænkt det, nogen af os har set det og mange af os har oplevet det. At være i en situation, hvor vi har et behov for hjælp til en dansk-stil, blækregning eller blot en ven at dele sin glæde og bekymringer med. Men hvor der ikke har været nogen til at hjælpe, støtte eller vejlede.

Som mentor kan du blive vejleder for en kurdisk elev i folkeskolen eller i gymnasiet. Tanken med mentorordningen er, at mentee kan få hjælp både til de faglige og sociale hindringer eleven møder i studielivet. Gennem mentorordningen vil de kurdiske unge føle sig tryg i deres studieliv, og samtidig vil mentoren ses som en rollemodel, hvilket unægtelig i højere grad vil motivere de kurdiske unge til at tage en uddannelse.

Den vigtigste forudsætning for at blive en god mentor er, at man er imødekommende overfor eleven. Man skal have lyst til at engagere sig i et andet menneske og være villig til at lære fra sig og til at bruge sin energi på at støtte og vejlede. Nogle af arbejdsopgaverne kunne ligge i at være motiverende, give lektiehjælp eller snakke om hvordan man skriver en jobansøgning. I denne sammenhæng er det mentoren og mentee, der selv bliver enige om, hvor tit de skal mødes. Hvis man ikke har mulighed for at mødes personligt kan man aftale brug af e-mail, messenger, Facebook eller telefonmøder.

Kontakt

Hvis du gerne vil være mentor eller blot er nysgerrig kan du kontakte os via kontakt formularen nedenfor.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Dit telefon nr. (skal udfyldes)

Emne

Din besked

Spamfilter (skal udfyldes)
captcha